Jeg er uddannet cand.comm. i psykologi og kommunikation med speciale i stress og depression.
Derudover er jeg kropsterapeut samt yoga- og tantralærer.
Mit speciale er at hjælpe mennesker med at finde ro, balance og livsglæde – både psykisk og fysisk. Jeg har særlig erfaring med at støtte mennesker, der oplever stress, angst, PTSD og depression.
For mig er det vigtigt, at du føler dig tryg og mødt i øjenhøjde. Jeg skaber et nærværende og respektfuldt rum, hvor du kan være dig selv – præcis som du er.
Mit mål er at hjælpe dig til at hvile mere i dig selv, få dybere kontakt til dine nærmeste, styrke dit selvværd og opleve mere glæde og overskud i hverdagen.
Vi bærer alle vores egen livshistorie med os. Uanset hvad du står i, er det vigtigt for mig, at du føler dig set, hørt og accepteret – ikke for det, du burde være, men for den, du allerede er.
Jeg arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor krop, sind og ånd er forbundet. Navnet Trika henviser netop til denne trefoldige enhed.
Min tilgang hviler på et humanistisk grundlag, hvor jeg kombinerer samtale-, krops- og naturterapi for at hjælpe dig med at forstå og mærke, hvad der foregår inden i dig.
Det betyder, at jeg arbejder ud fra disse principper:
Det betyder, at jeg arbejder ud fra disse principper:
✓ Du er et unikt menneske med en naturlig stræben mod udvikling.
✓ Din oplevelse af dig selv og dit liv er central, og det er vigtigt, at du bliver forstået ud fra din virkelighed.
✓ Du er ansvarlig for dine handlinger, valg og fravalg, og jeg støtter dig i at tage ejerskab over dit liv.
✓ Din livskvalitet afhænger af din evne til at være til stede her og nu.
✓ Dine tanker, følelser og lidelser har en indre sammenhæng.
Jeg bor i et hyggeligt fiskerhus sammen med min kæreste og vores forkælede kat, Aslan. Om vinteren rejser vi ofte til vores hus på Madeira, hvor vi nyder naturen og varmen.
Jeg elsker at tilbringe tid udendørs og finder særlig glæde ved at være tæt på vandet eller omgivet af skovens ro. Naturen er mit fristed, hvor jeg lader op og finder inspiration.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at booke en tid eller har spørgsmål om terapi.
Den første indledende samtale er til halv pris, så du har mulighed for at få en fornemmelse af, om det føles rigtigt for dig.
Mit mål er at hjælpe dig til at hvile mere i dig selv, få dybere kontakt til dine nærmeste, styrke dit selvværd og opleve mere glæde og overskud i hverdagen.
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Google’s privatpolitik og servicevilkår.